Jeg bliver ofte spurgt, hvilken påklædning, der er bedst egnet til fotografering, og svaret er enkelt:
Et billede skal fremhæve din personlighed på bedste vis, og det skal tøjet genspejle
Dog er der få regler, som er værd at notere:
Undgå iøjenfaldende tryk på trøjer, kraftige mønstre og tynde striber på skjorten (giver et mærkeligt sildebens look) – disse distraherer og tager fokus fra helhedsindtrykket.
Farvekoordinér hvis flere er med på billedet, brug gerne 2-3 farver som går igen i flere nuancer, og hold gerne alle i enten lyst eller mørkt tøj = ensartethed
Baggrunden skal også overvejes på forhånd, hvidt tøj på hvid baggrund giver et meget lyst og farveløst billede, hvorimod hvidt tøj er super flot til mørk/farvet baggrund eller til f.eks udendørs fotografering
Anvendelse? Hvad skal billedet bruges til – Et familieportræt på væggen skal hænge i mange år, så tøjvalget her, må gerne være tidsløst/klassisk – En skjorte/jakkesæt vil se professionelt ud til profilbilledet på LinkedIn – Babyfotos er skønne og naturlige ved valg af helt basic babytøj
Planlæg på forhånd, så din valgte kjole ikke pludselig ligger til vask
I bund og grund handler det om, hvilken type billede, du ønsker dig. Et sjovt tryk på trøjen kan også skabe stemning i billedet, og hvidt tøj på hvid baggrund kan skabe enkelthed – det er bare vigtigt, at man har gjort sig disse overvejelser på forhånd, så man ikke bliver overrasket, når man ser billederne efterfølgende.
Og tag endelig skiftetøj, accessories, dit barns legetøj eller favoritbamse med til din foto-session, så der kommer variation (og masser af personlighed) i billederne 🙂