Så kom dagen….
Er det bare mig, eller er aldersgennemsnittet på diverse blogs meget lav?? Med mine 41 år føler jeg mig som alderspræsidenten (måske er jeg det også…..). Fandt faktisk en anden “Mai Olsson” på Bloglovin…. En 13 årig pige, som bare gerne ville dele sine tanker med jer alle. Rimelig cool.
Nåh, men jeg hedder Mai Olsson, er gift og har 3 børn, bosiddende i det idyliske Ganløse i Nordsjælland. Har i 20 år været ude i erhvervslivet indenfor salg/eksport/shipping, og efter 9 år i modebranchen (IC Companys) besluttede jeg mig for, at starte op som fotograf. Og her er jeg nu.
Min idé med en blog er at dele mine fotograferinger med jer, tankerne bag billederne og hvordan de blev taget. Jeg brænder for portrætfotografering, særligt ude i naturen. Jeg mener, at man får det bedste frem i personen, under rolige og afslappede forhold i smukke og naturlige omgivelser, og samtidig får man en baggrund på billedet som gør billedet mere levende.
Jeg glæder mig til at dele mine fotos med jer og håber I vil nyde dem.