Category Archives: Mine mere personlige indlæg

Min søn i praktik som fotograf

Så er det blevet fredag og ugen er gået med bl.a. en cake smash, pleje af min akillessene som sprang i sidste uge og så lige oplæring af den sødeste, klogeste og dejligste praktikant, man kunne ønske sig. Nemlig min 14-årige søn, Viktor. Han har nu lært om ISO, lukketid, blændetal, eksponering, komposition og meget mere. Ugens sidste opgave var portrætfotografering, og han valgte mig som sin model (i mangel på andre). Jeg er tilfreds med resultatet.

NEJ….. Jeg er STOLT af resultatet. Godt gået Viktor, og tusinde tak for en hyggelig uge sammen <3

 

6M0A2295.web.jpg6M0A2299.web.jpg6M0A2302.web.jpg6M0A2308.SH.jpg6M0A2309.web.jpg6M0A2317.web.jpg6M0A2325.web.jpg

Hvor godt kender I egentlig jeres fotograf ?

migselv.jpg

Hvor godt kender I egentlig jeres fotograf? Nok ikke særlig godt, vel? Det er faktisk en stor tillidssag, at skulle vælge en helt fremmed person til at fotografere sine børn, hvad enten de er nyfødte eller ældre. Som børnefotograf ved jeg, at korrekt kameraindstilling, belysning og et godt kamera, faktisk bare er sekundært, når man skal tage det perfekte billede. Kommunikation med børnene er det primære. Når de har det godt og trygt, så får jeg de bedste og mest naturlige udtryk.

Kunne I tænke jer, at vide lidt mere om mig? Så læs videre….

I dag er min fødselsdag 🙂 Jeps, 45 år gammel og bor i Ganløse sammen med Michael og vores 3 drenge. Meeeen her kommer der lidt mere, som I måske heller ikke vidste……

Jeg har boet 3 år i Australien

Fra 2000-2003 boede jeg i Melbourne sammen med Michael og vores 2 ældste drenge, som dengang kun var 2 og 4 år. Det var en fantastisk oplevelse med nye indtryk og et andet syn på tilværelsen. Jeg har stadig kontakt med et par veninder derfra og vil altid betragte Melbourne som mit andet hjem <3

Jeg har aldrig drukket en eneste kop kaffe i hele mit liv

Det er bestemt ikke fordi jeg er sundheds freak, men bryder mig bare ikke om smagen af kaffe. Til gengæld er jeg stor the-drikker, sort-grøn-hvid-urte og i alle smagsvarianter. Min favorit er grøn the med citron og ingefær fra Perch.

Jeg elsker komedie-serien ”Modern Family”

Hvis I ikke har set den endnu, så kan den varmt anbefales. Min favorit karakter er Phil Dunphy, en dedikeret familiefar som selv mener han er super cool trods sine nørdede tendenser – Kan genkende ham lidt i min egen mand 🙂

Jeg spiller squash i Birkerød Squash Klub

Jeg har egentlig spillet der i 8 år, men de sidste 3 år har det været ret begrænsede pga. rygskade. Det er en sport som kræver meget teknik og kondi (begge mine svagheder). Min favorit squash buddy er min mand 🙂

 

Jeg har fuldført en halv-marathon hele 3 gange

OK, det er ikke en hel marathon, men da stadig værd at nævne. Jeg er i hvert fald stolt, at have kunnet løbe 21 km i ét hug.

Jeg er oprindelig uddannet Engelsk Korrespondent

Så egentlig burde alle mine indlæg være på engelsk… Måske gør jeg dem lidt mere internationale en dag

Jeg er faktisk en meget privat person

Sagde hun, mens hun delte personlige facts ud i et offentlig forum 🙂 Men jo… og lidt af en enespænder også… Nyder faktisk, at bruge en fridag bare derhjemme.

 

7 mere eller mindre brugbare informationer, som er med til at give et lille indblik i hende damen, der altid står bag kameraet og siger sjove lyde til jeres børn. Jeg håber I føler, at I kender mig en lille smule bedre, næste gang I kommer og besøger mig – Det var i hvert fald mit ønske. Og på sin fødselsdag må man få, hvad man ønsker sig 🙂

Et alt for tidligt farvel…

alex1I dag for præcis et år siden, mistede vores vennepar deres søn. Han valgte, i en alder af kun 17 år, at slutte sit eget liv.

Jeg blev spurgt, om jeg ville fotografere Alexanders bisættelse og trods mine tårer og gråd, så fik jeg taget en masse billeder fra dagen. Når jeg ser billederne, så føler jeg det som at jeg oplever dagen igen. Først føler jeg den store sorg i kirken og den store følelsesladet afsked fra familien og fra de mange venner, der mødte op. Men ved den efterfølgende sammenkomst i haven mærker jeg en stemning af glæde over alle de dejlige minder og  sjove oplevelser, som man har haft sammen.

Mine tanker går i dag til Mette, René, Lars, Christoffer, Mark, Kenn og Nick – og til alle jer andre, der også var så heldige, at kende Alexander <3

Billederne fra Alexanders Bisættelse kan I se her:

 

https://onedrive.live.com/redir?resid=9D68C5A7FD853DF!3959&authkey=!ANRcD9DrZTG-fE4&ithint=folder%2cmp4

 

En uge på pisterne

Endnu en dejlig uge på pisterne i Wagrain er afsluttet – og mit trofaste lille Canon Power Shot SD1100 IS kompaktkamera var med

 

wagrain.web.jpg

 

Godt Nytår

Ønsker jer alle et godt og lykkebringende Nytår. Må jeres ønsker for 2014 blive efterlevet og jeres drømme opfyldt 🙂
8228.jpg

Ønsker alle en glædelig jul

Nu er årets sidste fotograferinger færdige og juleferien kan begynde 🙂 Håber I alle får en dejlig  jul med jeres nærmeste – Og husk at forevige juledagen med en masse skønne billeder….

 

selfie.stars.jpg

 

Modul-Foto-konkurrence

Med temaet “privatfest”, skænkede årets Modul-Foto-konkurrence mig en 2. plads for dette billede 🙂
7128.rm.jpg

Med drengene i skoven

Kan nogen gange føle mig lidt udenfor, når min mand kan have dybe samtaler med mine drenge om Team Fortress, hvor mange galakser der findes i Universet eller hvad en Boeing 747 koster. Men til gengæld elsker jeg at observere dem, mens de går i deres egen lille mandehørm.

Her var vi en smut i skoven, hvor jeg imens fik lov at fordybe mig i min egen lille fotoverden 🙂

 

4439.cr_1.JPG4430.cr_1.JPG4477.cr.JPG4500.cr.JPG4501.cr.JPG

 

 

 

Raw Food, træning og søde veninder

En weekend på Fejø med søde veninder, masser af raw food, yoga, løb og en enkelt badetur er nu afsluttet og her sidder jeg tilbage med ømme lårmuskler og længes tilbage….

 

recreation treat

På besøg hos Leopard-stuen

I denne tid har jeg fotograferinger i børnehaver. Som børnefotograf er det en kæmpe fornøjelse, at få et indblik i deres hverdag på Bamsestuen, Mariehønsene, Tigerne og ikke mindst Leopardstuen. Jeg får så mange sjove kommentar fra børnene, som synes det er vildt spændende at se alt mit udstyr, især min lille “Timon” bamse (fra Løvernes Konge) som jeg har med som hjælper – den er god til at skabe opmærksomhed og fange deres blik, især ved større gruppebilleder.

Måtte lege lidt i Photoshop, da ikke alle ønsker at blive genkendt på hjemmesider 🙂

 

Total gruppebillede af vuggestue/børnehave