Min søn i praktik som fotograf

Så er det blevet fredag og ugen er gået med bl.a. en cake smash, pleje af min akillessene som sprang i sidste uge og så lige oplæring af den sødeste, klogeste og dejligste praktikant, man kunne ønske sig. Nemlig min 14-årige søn, Viktor. Han har nu lært om ISO, lukketid, blændetal, eksponering, komposition og meget mere. Ugens sidste opgave var portrætfotografering, og han valgte mig som sin model (i mangel på andre). Jeg er tilfreds med resultatet.

NEJ….. Jeg er STOLT af resultatet. Godt gået Viktor, og tusinde tak for en hyggelig uge sammen <3

 

6M0A2295.web.jpg6M0A2299.web.jpg6M0A2302.web.jpg6M0A2308.SH.jpg6M0A2309.web.jpg6M0A2317.web.jpg6M0A2325.web.jpg

Gratis fotografering af Mødregrupper

Som noget nyt i 2017, blev alle mødregrupper tilbudt gratis fotografering hjemme i mit fotostudie. Det blev til rigtig mange herlige timer sammen med de skønneste babyer. Babyfotografering er, og bliver, min største passion. Der findes ikke noget bedre end at finde alle deres skønne udtryk og personligheder frem i billeder og dernæst vise dem frem til deres stolte forældre. Og mit studie er netop indrettet til masser af hygge og leg, imens de bliver fotograferet. Babyfotografering skal jo netop foregå i babys eget tempo og på egne præmisser, og når jeg fotograferer babyer under netop disse forhold, så kommer smil, glæde og udstråling helt af sig selv. Og alle går hjem med en super god oplevelse og ikke mindst nogle skønne billeder, til evig glæde og minde.

I kan læse mere om fotografering af mødregrupper her  http://maiolsson.dk/modregrupper/

Tilbuddet om gratis mødregruppefotografering fortsætter i hele 2018.

0G8A2384.png0G8A2387.png0G8A2446.web.png0G8A2449.png0G8A2522.png0G8A2607.png0G8A2615.web.png

 

På bryllups shoot i Hareskoven

Hjertelig tillykke til Jens og Trine, som efter at have sagt ja til hinanden, blev fotograferet på en smuk septemberdag i Hareskoven. Den perfekte lokation til bryllupsfotografering og så ligger den blot få kilometer fra mit hjem. Som fotograf føler jeg mig meget privilegeret, at bo i Ganløse, omgivet af marker, skove og smuk natur.

 

0G8A0099.web.png0G8A0109.web.png0G8A0123.web.png0G8A0125.web.png0G8A0151.web.png6M0A1771.web.png

 

Nicoline på photo shoot

Lille Nicoline på 7 mdr. kom på besøg i mit studie, da hendes mor var så heldig, at have fået et gavekort til en babyfotografering i mit studie. Her er et udpluk af de mange skønne billeder, der blev taget i løbet af de 30 minutter, som sættes af til fotograferingen. Der blev tid til forskellige opsætninger og et par tøjskift undervejs – man er vel pige 🙂 og alt foregik naturligvis på Nicolines præmisser, så hun fik den gode oplevelse, som det jo er at være fotomodel.

6m0a5459.jpg6m0a5464.jpg6m0a5470.jpg6m0a5477.jpg6m0a5484.jpg6m0a5493.jpg6m0a5501.jpg6m0a5511.jpg6m0a5525.jpg6m0a5530.jpg

Konfirmation 2016

Så er de sidste konfirmander blevet fotograferet og hvor har jeg nydt hver og én 🙂

Det gør mig så glad, at møde disse unge og smukke individer, som er selvsikre og i den grad har skabt deres helt egen personlighed i en alder af blot 14 år. I forældre gør det super fantastisk 🙂

Her et lille udpluk af den skønne ungdom:

6m0a6569.jpg6m0a6520.jpg6m0a5168.jpg6m0a5212.jpg6m0a6055.jpg6m0a5499.jpg6m0a6148.jpg6m0a5543.jpg

Nyfødt fotografering

Lille Fenya kom på besøg med sine forældre for et par måneder siden, til sin første fotografering. og jeg nød hvert eneste minut sammen med hende.  Hun var simpelthen for lækker.

Der bliver altid sat 2 timer af til en nyfødtfotografering, da fotografering af nyfødte skal foregå i stille og rolig tempo, med plads til amning, bleskift og lullen i søvn. Det passede Fenya perfekt, og hun benyttede sig da også af dem alle under fotograferingen. Her et udpluk fra fotosessionen.

 

6m0a1388.jpg6m0a1392.jpg6m0a1356.jpg6m0a1372.jpg6m0a1395.jpg6m0a1422.jpg6m0a1426.jpg6m0a1432.jpg6m0a1439.jpg6m0a1448.jpg

Søskende fotografering i mit studie

Det blev til en masse dejlige fotograferinger i December måned og mange skønne billeder blev foræret i julegave til bedsteforældre og andre heldige familiemedlemmer. Cecilia og Nadja kom på besøg til en fotografering i mit studie, og billederne var en overraskelse til deres far. Storesøster havde glædet sig rigtig meget til fotosessionen og hun nød at stå model. Lillesøster var knap så begejstret i starten, men det blev meget bedre efter lidt tid.  Mon ikke deres far blev glad 🙂

 

6m0a2426.web.jpg6m0a2484.web.jpg6m0a2514.web.jpg6m0a2569.web.jpg6m0a2579.web.jpg

 

Hvor godt kender I egentlig jeres fotograf ?

migselv.jpg

Hvor godt kender I egentlig jeres fotograf? Nok ikke særlig godt, vel? Det er faktisk en stor tillidssag, at skulle vælge en helt fremmed person til at fotografere sine børn, hvad enten de er nyfødte eller ældre. Som børnefotograf ved jeg, at korrekt kameraindstilling, belysning og et godt kamera, faktisk bare er sekundært, når man skal tage det perfekte billede. Kommunikation med børnene er det primære. Når de har det godt og trygt, så får jeg de bedste og mest naturlige udtryk.

Kunne I tænke jer, at vide lidt mere om mig? Så læs videre….

I dag er min fødselsdag 🙂 Jeps, 45 år gammel og bor i Ganløse sammen med Michael og vores 3 drenge. Meeeen her kommer der lidt mere, som I måske heller ikke vidste……

Jeg har boet 3 år i Australien

Fra 2000-2003 boede jeg i Melbourne sammen med Michael og vores 2 ældste drenge, som dengang kun var 2 og 4 år. Det var en fantastisk oplevelse med nye indtryk og et andet syn på tilværelsen. Jeg har stadig kontakt med et par veninder derfra og vil altid betragte Melbourne som mit andet hjem <3

Jeg har aldrig drukket en eneste kop kaffe i hele mit liv

Det er bestemt ikke fordi jeg er sundheds freak, men bryder mig bare ikke om smagen af kaffe. Til gengæld er jeg stor the-drikker, sort-grøn-hvid-urte og i alle smagsvarianter. Min favorit er grøn the med citron og ingefær fra Perch.

Jeg elsker komedie-serien ”Modern Family”

Hvis I ikke har set den endnu, så kan den varmt anbefales. Min favorit karakter er Phil Dunphy, en dedikeret familiefar som selv mener han er super cool trods sine nørdede tendenser – Kan genkende ham lidt i min egen mand 🙂

Jeg spiller squash i Birkerød Squash Klub

Jeg har egentlig spillet der i 8 år, men de sidste 3 år har det været ret begrænsede pga. rygskade. Det er en sport som kræver meget teknik og kondi (begge mine svagheder). Min favorit squash buddy er min mand 🙂

 

Jeg har fuldført en halv-marathon hele 3 gange

OK, det er ikke en hel marathon, men da stadig værd at nævne. Jeg er i hvert fald stolt, at have kunnet løbe 21 km i ét hug.

Jeg er oprindelig uddannet Engelsk Korrespondent

Så egentlig burde alle mine indlæg være på engelsk… Måske gør jeg dem lidt mere internationale en dag

Jeg er faktisk en meget privat person

Sagde hun, mens hun delte personlige facts ud i et offentlig forum 🙂 Men jo… og lidt af en enespænder også… Nyder faktisk, at bruge en fridag bare derhjemme.

 

7 mere eller mindre brugbare informationer, som er med til at give et lille indblik i hende damen, der altid står bag kameraet og siger sjove lyde til jeres børn. Jeg håber I føler, at I kender mig en lille smule bedre, næste gang I kommer og besøger mig – Det var i hvert fald mit ønske. Og på sin fødselsdag må man få, hvad man ønsker sig 🙂

Familiefotografering i haven

For et par uger siden var jeg så heldig at møde denne familie, med de skønneste børn. Trods tidspunktet (sen eftermiddag = ulvetimen) var de i rigtig godt humør og havde masser af energi 🙂 De var meget underholdt af min bamse (Scrat fra Ice Age) og deres smittende grin gav mig næsten tårer i øjnene. Det blev også til en masse dejlig kram (både til Scrat og jeg selv) – En virkelig dejlig foto-shoot som jeg aldrig glemmer.

 

6m0a1148.web.jpg6m0a1083.web.jpg6m0a1094.web.jpg6m0a1113.web.jpg6m0a1133.web.jpg6M0A1185.extra.web.jpg6m0a1191.web.jpg

Et dejligt gensyn med Zoey

Jeg havde fornøjelsen af Zoey sidste år, hvor hun blev fotograferet hjemme i mit studie. Denne gang var hun blevet storesøster og sammen med lillebror og mor (+ lidt rekvisitter), tog vi ned til vores lokale gadekær i Ganløse og fik nogle dejlige billeder af dem begge. Hun var hurtig fremme med trøst og sutten, når lillebror var lidt ked – Så dejligt at se hende i sin nye rolle

 

6m0a0692.web.jpg6m0a0696.web.jpg6m0a0768.web.jpg6m0a0775.web.jpg6m0a0890.web.jpg